Friday, April 4, 2014

Perler, dims og dekorationsmaterialer




























Når det kommer til pynt og perler er min 6-årige og jeg et match made in heaven. Vi kan hurtigt blive enige om, at det er en rigtig god idé at lave en ny halskæde eller en fingerring med en tung "diamant". Jeg er ret glad for de lange halskæder, man kan købe i butikker med materialer til smykkedesign. Hun er mindre kræsen, bare det er prinsesseagtigt!

Herhjemme har vi børnedims og voksendims.

Børnedims er de store bøtter og æsker med glasperler, Hama perler og andre dimsedutter i kilovis. Dem er der altid fri adgang til, og ungerne får seriøst mange timer til at gå med dem. Både når de leger alene og når der er legekammerater på besøg. Emil på 3 år er klart den mest produktive. Han får virkelig noget fra hånden og laver de smukkeste laaaaange halskæder og laaaaange armbånd ("Den er til dig mor") Og Freja nyder at bruge lang tid på sirligt at farvesortere, trække på tråd og bagefter lægge de fine kreationer forsigtigt i æsker, som om det var selveste kronjuvelerne.

Voksendims er de fine porcelænsskåle jeg sirligt anretter med klirrende glaskrystaller og store blanke perler. Jeg elsker at lade mig inspirere af farverne og bruger det ved særlige lejligheder, når jeg laver mit pynt og pakker gaver ind. Allernådigst laver vi også børnepynt med voksendims, men det er totalt no-go at snuppe godterne uden at spørge først. Så hellere stjæle min chokolade!

I morgen skal vi lave papfigurer med øreringe ifølge hende på 6 år. Ha' en dejlig weekend!































Freja lavede disse fingerringe for et par år siden - de er stadig blandt mine favoritter!


 Voksendims og dekorationsmaterialer fra minimegashop.dk
Fuglebroche lavet med dekorationsfugl fra minimegashop.dk.




























Diamanter. Diamanter. Diamanter. Fra minimegashop.dk