Monday, June 8, 2009

Easy peasy happiness




En lille glad guirlande. Har designet et baggrundsmønster og fyldt det i nogle dobbelt-trekanter. Printet det ud på kraftigt papir og bukket dem rundt om en tyk blød bomuldssnor. Hvis man printer på alm. papir bør de limes sammen, så de ikke bliver for flapsy-hapsy. Søde at hænge i vinduet, langs reoler eller henover fødselsdagsbordet. Man kan også lave dem i miniatureudgaver, hvor man klistrer de små dobbelt-trekanter rundt om en sytråd. Så kan man lige smide den lille mini guirlande i en kuvert og sende den som en fødselsdagshilsen. Mere om guirlander i shoppen snart.

--------------

Happy little garlands

Print a design you like and glue triangles on a cotton rope. They fit perfect over the birthday table or in the window. You can also create a mini garland and send it in an envelope as a cute little happy birthday greeting.

Saturday, June 6, 2009

Inspiration #1




Jeg har lige modtaget det skønneste blad med posten. Anorak aka "The happy mag for kids". Bestemt et kig værd. Det er det hele på een gang. Inspirerende, farverigt, børnevenligt, voksenvenligt og anderledes. Hvad mere kan man ønske sig? Det er fyldt med fantastiske illustrationer, skøre billeder og skæve tekster. Perfekt for børn og barnlige sjæle med hang til den slags. Det er multikunstneren Supermundane (Rob Lowes pseudonym) der står bag, så er det jo ikke så mærkeligt, at det er så fantastisk.

-------------------

Wow!

Check out my new magazine. Anorak aka "The happy mag for kids". I'm so over joyed and thrilled! Very colorful and inspiring. Beautiful illustrations and funny pics. Adorable. Gotta love it. The very talented Supermundane is the creative primus motor. That probably explains.

Wednesday, June 3, 2009

Lyskæde med papirballoner



Du skal bruge noget papir i A4 format, en saks, en lyskæde med små dioder og lidt fingersnilde.

Det sidste er ikke en absolut nødvendighed, da jeg har fundet ud af, at de virker fint selvom hver en fold ikke er knivskarp og præcis. Det vigtigste er faktisk bare at man hele tiden forsøger nogenlunde at ramme midten, når man folder. Og at der ikke er nogle papirflader der lapper indover hinanden, så ballonen ikke kan folde sig ud. At de ikke er 100 procent ens og perfekte er bare en del af charmen.

De er gode at hænge som hyggespredere på børneværelset, eller man kan ligge dem som pynt på sommerbordet, så de kan sprede et blidt lys ud i sommernatten. Hvis man ikke gider kaste sig ud i en lyskæde, kan man jo også bare lægge de løse balloner til pynt i en skål. Underholdningsværdien er bestemt heller ikke at kimse ad. Børn er vilde med dem! Det er altså ret sejt lige at hive et stykke papir frem, folde det et par gange, puste og vupti har man en ballon.

Jeg har taget en hel del billeder for at vise fremgangsmåden. Når man lige har foldet et par stykker sidder teknikken i hænderne, og det tager cirka 1-2 minutter pr. ballon. Afsæt 1-2 timer til hele projektet. En japansk origami specialist kan sikkert gøre det på 10 sek. men man skal jo starte et sted.

Og det er så her vi starter...

...med et stykke a4 papir der foldes op, så der fremkommer en kvadrat. Den hvide stribe klippes af.
Fold også modsat.
Fold siderne ind mod midten så den ligner en drage, og gør kanterne skarpe ved at køre en finger langs dem.
Fold siderne op mod den øverste spids. Alle 4 foldes (2 på hver side).
Så den ender med at se sådan her ud.
Fold siderne ind mod midten. Her skal de mødes, men må ikke lappe indover hinanden. Alle 4 foldes.
Så den nu ser sådan her ud.
Nu skal spidserne foldes ind i lommerne i siden. Der er 4 spidser ialt - 2 på hver side.
De skal først bukkes om en gang, så der er plads til dem inde i lommen. Fold dem op så de flugter med det sted hvor lommen starter. Cirka. Og prop dem så ind i lommen. Og glat ud/mas med fingrene.
Så nu skulle den gerne se nogenlunde sådan her ud.
Så kan man lige lirke den lidt ud, og så er der fremkommet et lufthul i den ene ende af ballonen. Her skal du puste. Hvis ikke det virker, kan du prøve at dreje ballonen en halv omgang.

Og PUFF! Sagde det så.

Og inden du får set dig om har du lavet en masse.

Måske ligefrem din egen helt personlige lyskæde.

God fornøjelse!

PS: Jeg køber mine bøger om origami på Amazon, hvor man kan finde masser af inspiration for alle sværhedsgrader.


--------------------------------

Lighting chains with paper balloons

Fold the paper as shown above.

You can create a charming and personal lighting chain with the balloons or just create the balloons together with kids for fun. They'll love it. Especially the element of surprise when you blow and the paper transforms into a balloon.

Have fun!

Tuesday, June 2, 2009

Sneak peak - happy whale






Så er der sendt nye minimega postkort til tryk. Her er en mini prototype på et af dem. De bliver 135 x 135 mm som de andre kort. Når de kommer retur fra trykkeriet, skal Anna fra Skovdal & Skovdal fotografere dem, som hun plejer. Hun har en smuk og enkel fotostil, som jeg er helt vild med. Og så kommer de i shoppen i juli måned. Glæder mig til at se de færdige nye papirvarer. Bliver dejligt at få lidt sommerstemning i shoppen med nye kort i glade sommerfarver.

-----------------------

New cards are sent to the press. Here's a small prototype of one of them. Anna will shoot them - I just love her simple style. In july they will be for sale in the shop. Hope you'll like the summer collection in new happy colors.